Troldelejren 2018

Suså Gildets Troldelejr 2018 blev afholdt i uge 29.

For 7. gang var det lykkedes os, at lave en Troldelejr for 16 børn, for at afholde lejren have vi hjælp fra gildemedlemmer, spejdere og FDF, der skal lyde en stor tak til alle for den store indsats der blev ydet.Vi hjælpere mødtes lørdag morgen til morgenkaffe og en hyggesnak. Vi fik fordelt de enkelte arbejdsopgaver og alle var i fuld sving det meste af dagen. Vores gode køkken personale sørgede for en god forplejning hele dagen og tro mig vi havde det meget varmt mens der blev stillet telte op. Da lørdagen var gået var der ikke mange arbejdsopgaver vi manglede så vi kunne se frem til en stille og rolig søndag. Nogle sov på Farmen andre tog hjem og mødte så igen søndag morgen, hvor de sidste arbejdsopgaver blev klaret inden vi skulle hente børnene i Næstved.
Det er altid lidt spændende at hente børnene da vi ikke kender dem, men det var nogle glade og tilfredse børn vi mødte.
I løbet af ugen havde vi mange forskellige aktiviteter der blev snittet, lavet smykker af fedtsten og kokosnød, brændt på træ, der var løb med forskellige opgaver. Vi besøgte stranden hvor der blev badet og samlet sten, et par krabber fangede vi også. Der blev malet på de sten de fandt og der blev lavet en masse fine ting.
Vi besøgte Næsby Centret hvor alle var ude at sejle i Kano eller Kajak, der blev bagt nogle fantastiske pizzaer i deres sten ovn.
Da vi havde en meget varm sommer blev vandrutsjebanen brugt mange gange om dagen alle skulle køles ned, teltet med aktiviteter blev også brugt meget der var dejlig skygge. En af de ting der blev brugt af alle var vores udklædning.
Om aftenen havde vi hygge omkring vores kunstige bål, da vi ikke måtte lavet bål, så vi måtte undvære skumfiduser, snobrød og popcorn, men vores gode køkkenhjælpere sørgede altid for at der var lidt at hygge med om aftenen.
Der var også natløb for alle børn der havde lyst til at deltage, og de fik sig noget af en oplevelse.
Som noget nyt havde vi inviteret gildemedlemmer en tur derud, desværre kom ikke så mange men tak til dem der kikkede forbi tror de havde en hyggelig aften.
Fredag kl. 14.00 kørte bussen børnene tilbage til Næstved og vi tror at alle har haft en rigtig god oplevelse.
Da vi kom retur fra Næstved var lejren næsten pakket ned og vi sad stille og roligt og fik lidt at drikke. Kl. 17.00 kunne vi alle tage hjem og slappe lidt af, og glæde os over at vi igen havde haft en rigtig god lejr.

Troldelejrens sponsorer i 2018 var:
Sjølund Genbrug
John Nielsen
En anonym