Troldelejren – Idéramme

Ideen med Troldelejren, er en del af det som Sct. Georgsgilderne arbejder med, som bl.a. kan være socialt arbejde for alle.

Troldelejren skal ses som et tilbud til børn i Næstved kommune, i alderen 8 år til 11 år, som måske ikke har så mange andre feriemuligheder, har behov for at være sammen med andre børn, at opleve naturens magi og oplevelser på en lidt primitiv måde, hvor der bl.a. overnattes i telt og laves mad på bål og hvor alle aktiviteter i døgnets 24 timer foregår i det fri.

Ingen børn må medbringe elektroniske ting, ingen må medbringe lommepenge m.v.

Alle er stillet lige på lejren og bor i små grupper på 5 – 6 børn, med en mandlig og kvindelig voksen som “far og mor”.

Lejren skal bl.a. fortælle børnene at der er mange “fede” oplevelser der kan nydes gratis, hvis man kan se mulighederne, lære dem at respektere naturen, at arbejde sammen for at nå et bedre resultat – alt sammen med masser af leg og positiv stemning.